Cirkulærdesign Ulla Vedel
Det cirkulære handler om holdbar løsninger. Enkle og holdbare materialer samt enkelt, tidsløst design i modsætning til brug-og-smid-væk-kulturen. Det cirkulære henviser også til arbejdsprocessen, hvor leret drejes op på drejeskiven.
CV for Ulla Vedel
Jeg er uddannet fra den nuv. Danmarks Designskole i København og er medlem af Danske Kunsthåndværkere. Jeg har også en uddannelse i formidling af kunst og kultur som blev udbudt af Odsherred Teaterskole i samarbejde med University College Sjælland:
”Efter min afgang var jeg med til forskellige udsmykningsarbejder både med billedkunstnere og kunsthåndværkere. Men ret hurtigt flyttede jeg til Odsherred, hvor jeg fik eget værksted og butik. Det betyder noget hvor man bor, stedets atmosfære, himlens farve, de mennesker man har omkring sig.
Jeg var meget optaget af japaneren Takashi, da han underviste på skolen i København, og da han for nogle år siden holdt kursus på Guldagergård ved Skælskør, skulle jeg selvfølgelig deltage. Han viser hvor mange muligheder der er i selv det tilsyneladende enkle. Men også at man må træffe nogle valg og gå i dybden.
Jeg er optaget af de muligheder der ligger i porcelæn. Det kan være genstridigt og vanskeligt at arbejde med, men er også et unikt materiale. Det er ikke uden grund blevet kaldt ”det hvide guld”. Jeg laver ting, der kræver stor præcision, som mine lågkrukker, men også mere legende ting, som min ”søanemone-skål”
Alle mine værker, små som store, brugsting som kunstting, er unika varer. Det er små serier, hvor ingen er ens, men i familie.
Jeg sidder i bestyrelsen for Ovnhusmarkedet, som er et censureret kunsthåndværkermarked, der afholdes her i Odsherred hvert år i juli måned.”
Uddannet fra den nuv. Danmarks Designskole i København
Div. udsmykningsopgaver
Eget værksted og butik siden 1990
Medlem af Danske Kunsthåndværkere
I bestyrelsen for Ovnhusmarkedet, censureret kunsthåndværkermarked, der afholdes hvert år i juli måned i Odsherred.
Udsalgssteder: Egen butik på Galbuen 1 i Nakke, 2 km syd for Rørvig,
Lokalkompagniet på Algade i Nykøbing Sjælland